Jerusalemskirken - med hjerte, hoved og hænder
Se nyhedsbrevet i browser
Kirke med hjerte, hoved og hænder

Nyhedsbrev marts 2023

 
Nu skifter Jerusalemskirken gear med lovsangsgudstjenester. I både marts og april vil der være to særlige gudstjenester hvor lovsangsbandet Reflex vil lede os i rytmiske, inderlige og opløftende sange til Gud. Kom op vær med søndagene d. 5. og 19. marts og d. 16. og 23. april.

Lægprædikant

Jørgen Thaarup tilbyder fortsættelseskursus for lægprædikanter.
Følgende datoer mødes man i krypten 16. april. 25. juni.
 
Hvis man ønsker information om lægprædikantkurser kan man skrive til Jørgen på joergen.thaarup@metodistkirken.dk. Information kan også findes på www.metodistkirken.dk
 

Taizégudstjeneste og suppe

Velkommen til Taizégudstjenester i foråret 2023.
Hver gudstjeneste begynder i kirken og indeholder sang, musik, bibelrefleksion og lystænding. Efter gudstjenesten er der fællesskab om suppe og brød i Krypten.  
 
Torsdag 16. marts kl. 17.30 – 19.00  
Tirsdag 18. april kl. 17.30 – 19.00  
Tirsdag 23. maj kl. 17.30 – 19.00

Metodistkirken kan ikke længere udstede dåbsattester

Folketinget besluttede i 2018 at de anerkendte trossamfund, hvortil Metodistkirken har hørt siden 1865, ikke mere skal føre kirkebøger og kunne udstede officielle attester. Kirkeministeriet har per 1. januar 2023 effektueret denne beslutning, hvilket har de umiddelbare konsekvenser, at vi ikke længere må indføre kirkelige handlinger i kirkebøgerne, og at vi ikke kan udstede dåbs- og vielsesattester.
 
Metodisterne der har brug for nye attester skal derfor henvende sig enten til deres bopælssogn eller benytte borger.dk.
 
Jerusalemskirken vil fremover føre et eget register over kirkelige handlinger og kunne udstede et bevis på dåb, konfirmation, velsignelse af et ægteskab og jordfæstelse til kirkeligt brug. Dette kan f.eks. være brugbart, hvis et barn døbt i Jerusalemskirken skal konfirmeret i et andet kirkesamfund.

Pastoratskonference - menighedens årsmøde d. 14/3

Efter aftale med distriktsforstander Thomas Risager afholdes Jerusalemskirkens pastoratskonference 2023 tirsdag d. 14. marts kl. 18.00. Vi begynder med spisning og ca. 18.45 begynder forhandlingerne. Vi skal modtage indberetninger, regnskaber og statistikker. Vi skal vedtage planer og budgetter. Vi skal vælge personer til menighedens forskellige råd og udvalg. Alle medlemmer opfordres til at være med til at lede menigheden gennem deltagelse i pastoratskonferencen. Materialet til mødet vil ligge fremme i kirken fra søndag d. 5. marts.

Gudstjenester i marts

Søndag d. 5. kl. 11.00
Lovsangsgudstjeneste
Fastetema: “Det nøgne menneske” - om at se sig selv
Tekster: Salme 8 & Luk. 20, 20-26
Prædikant: Jørgen Thaarup
Lovsangsbandet Reflex og kirkekoret.
 
Søndag d. 12. kl. 11.00
Gospelgudstjeneste
Fastetema: “Hvor er din bror?” - om at se dem der er tæt på
Tekster: Es. 43, 1-14 & Mark. 1, 9-11
Prædikant: Ole Birch
Musik: Revelation Gospel Choir.
 
Torsdag d. 16. kl. 17.30
Taizégudstjeneste og suppe
Jørgen Thaarup
Søndag d. 19. kl. 11.00
Lovsangsgudstjeneste
Fastetema: “Hvem er min næste?” - om at se det ukendte
Tekster: 3. Mos. 19, 33-34 & Luk. 19, 1-10
Prædikant: Ole Birch
Lovsangsbandet Reflex
 
Søndag d. 26. kl. 10.00
Familiegudstjeneste
Fastetema: “Forlig dig” - om at se den du har det svært med
Tekster: Jer. 29, 10-14 & Joh. 15, 9-17
 
Søndag d. 2. april kl. 11.00
Palmesøndag
Tekster: Zak. 9, 9-10 & Matt. 21, 1-9
Prædikant: Jørgen Thaarup
Organist: Flemming Friis

Pilgrimsvandringer i foråret

Lørdag 11/2 gik vi fra Helsingør til Gurre. Lørdag 4. marts går vi hele vejen til Esrum kloster 13 km ad gode stier og veje. Vi mødes lørdag 4. marts kl. 10.10 ved P plads ved Gurrehus slots ruin på Gurrevej. Bus 390 R går fra Helsingør kl. 09.28  til ved Gurre slots ruin. Fra Gurre stoppested, gå derfra gå kort vej til P plads. Den samme bus kører retur til Helsingør minuttal: ;51
Der vil være tale om en social og åndelig/spirituel tur, hvor der undervejs vil være refleksionstid i tavshed og korte refleksioner undervejs til at lede samtaler og tanker på vej. Du medbringer selv din mad og drikke.
Forventet afslutning midt på eftermiddagen. Jørgen Thaarup vil lede turen. Samkørsel i bil kan arrangeres via Facebook, gruppe: Jerusalemskirken, event , eller kontakt til Carsten Bjerno på 21371002
Buen camino. Vi ses i vejret.     

Torsdagstræf

For dig der har fri i dagtimerne. Bibeltime ved Ole Birch. Vi mødes kl. 11.00 i kirkekontorets mødelokale. Husk madpakke.

Menighedsnyt

Barnedåb
Julie Elisabeth Alsted Aarenstrup blev døbt den 5. februar. Dåben blev foretaget af Julies morfar, biskop Christian  Alsted.  
Mærkedage
Gert Møller Nielsen, Edisonsvej 5, 1856 Frederiksberg C, fylder 80 år den 21. marts.  
Hjertelig tillykke