Jerusalemskirken - med hjerte, hoved og hænder
Se nyhedsbrevet i browser
Kirke med hjerte, hoved og hænder

Nyhedsbrev februar 2024

Medlemsoptagelse

Det bliver en fest når vi skal optage fire nye medlemmer i menigheden! Kom og vær med til at byde dem velkomne i fællesskabet. Det foregår søndag d. 25. februar.
 
Tænk også gerne på om du kender nogen der ville glæde sig over at blive indbudt til vores menighed. 

Pastoratskonferencen 2024

Menighedens årsmøde afholdes under ledelse af distriktsforstander Thomas Risager tirsdag d. 19. marts. Vi mødes kl. 18.00 til spisning og så regner vi med at mødet begynder ca. kl. 18.30. Vi skal arbejde med rapporter om menighedens liv og gudstjenester, om statistik og økonomi og om arbejdsgrenene. Det er et privilegium og et ansvar at være med til at lede vores menighed, så kom og vær med. Materialet til pastoratskonferencen forventes at ligge klar i kirken fra søndag d. 10. marts.

Kristi Himmelfart på Solborgen - WE ARE BACK!

År efter år har vi ikke haft Kristi himmelfartsstævne på Solborgen som i de gode gamle dage, men nu sker det igen!
 
Solrød Frikirke, Greve Frikirke og Jerusalemskirken har taget de første skridt i planlægningen og det kommer der mere information om senere. 

Gudstjenester i februar

Søndag d. 4. kl. 11.00
Gospelgudstjeneste
Tekst: Es. 45, 5-12 & Mark. 4, 26-32
Prædikant: Ole Birch
Musik: Gospelkoret Kefas
Kollekt til præsteløn i Letland og Litauen
 
Søndag d. 11. kl. 10.00
Familiegudstjeneste – fastelavn
Daniel Steinvig
 
Tirsdag d. 13. kl. 17.30
Taizé og suppe
Søndag d. 18. kl. 11.00
Tekst: 1. Mos. 4, 1-12 & Luk. 22, 24-32.
Prædikant: Jørgen Thaarup
Organist: Flemming Friis
Kirkekoret medvirker
 
Søndag d. 25. kl. 11.00
Lovsangsgudstjeneste
Tekst: 1. Mos. 1, 27-31 & Mark. 9, 14-29
Prædikant: Ole Birch
Musik: Refleks
Medlemsoptagelse
 
Fredag d. 1. marts. Kl. 15.00
Kvindernes Internationale Bededag.
Afholdes i Jerusalemskirken.

Menighedsnyt

 
Mærkedage
Bjarne Tønnesen, Nordkajen 16, 3600 Frederikssund, fylder 80 år den 11. februar. Hjertelig tillykke  

Desperat brug for bøn

Fredag den 1. marts 2024 opfordres kvinder til grænseoverskridende fællesskab på Kvindernes Internationale Bededag. Det sker i Danmark og omkring 170 andre lande. Hvert år er et nyt land ”forfatter” til dagens tekster, som bygger bro mellem bibelske tekster og den lokale aktuelle situation. Forfattergruppen består af kvinder fra mange forskellige kirkesamfund.
For året 2024 har kristne kvinder i Palæstina haft ansvaret. Selv om det er blevet til før den tragiske situation, der er i dag, er det ikke blevet mindre aktuelt at samles til bøn – tværtimod! Bøn i fællesskab giver håb og mod!
"Jeg beder jer om at bære over med hinanden i kærlighed", skriver apostlen Paulus i Efeserbrevet 4,2. Formanden for den danske komite, Ellen Margrethe Gylling, udtrykker det sådan: ”Hvorledes kan vi, hvis vi befinder os midt i uretfærdigheder, krige og lidelser bære over med hinanden i kærlighed? De kristne palæstinensiske kvinder giver os et bud på det spørgsmål: Det kan vi f.eks. ved at fortælle sandheden i en kærlig modstand, så undertrykkerne kaldes tilbage til deres menneskelighed.”
Kvindernes Internationale Bededag opfordrer os til at stå sammen i bøn og handling med kristne kvinder i hele verden. Forskellige kvindestemmer fortæller i gudstjenesten om Palæstina og om de præcise udfordringer, de har i deres hverdag. På hjemmesiden www.kvindebededag.dk findes mange flere informationer, og en måneds tid inden Bededagen vil man kunne finde oplysninger om de mange steder i Danmark, hvor dagen fejres.

Musik

Gospelkoret Kefas 
Mandage 19-22 på 5. sal. Formand: Helene Bom. www.kefas.dk 
 
Revelation Gospel Choir 
Torsdage 18.30-21 på 5. sal. www.rgospel.dk Form. Karsten Munk. Tlf. 2429 5697
 
Kirkekoret
Mandage kl. 19.00 i krypten. Jørgen Thaarup. Tlf. 33 12 96 06  

Børn og unge

Spejderne 
Drenge og piger fra 1.kl. Hver torsdag kl. 18.30-20.00 i kirkens spejderlokaler. Indgang i gården. Ulveunger (1.- 2. klasse). Prærieulve (3-4. klasse). Storspejdere (5. klasse til 18 år). Roverledere (18 år og opefter). www.kobenhavnspejder.dk. 
 
For børn i kirketiden 
Legerum på balkonen. Der er også lidt legetøj bagerst i kirkerummet, hvis man hellere vil være der. 
 
Ungdomsforeningen.
Formand: Yanmei Maak Bloom. yanmei@live.dk  

Fordybelse

Smågrupper
Fordybelse, fællesskab, samtale, henvendelse til Ole Birch tlf. 33 12 96 06.eller ole.birch@metodistkirken.dk.
 
Lægprædikantkursus
Uddannelse i teologi og forkyndelse en tirsdag aften om måneden. Kontakt: Jørgen Thaarup tlf. 33 12 96 06. eller Joergen.Thaarup@metodistkirken.dk