Både bibelen og videnskaben fortæller at livet begynder i havet. 1. mosebog fortæller at Gud, på den fjerde dag, sagde ”Vandet skal vrimle med levende væsener” og sådan skabte han havet med alt dets liv, før han skabte livet på landjorden. Videnskaben fortæller, at går vi langt nok tilbage så opstod de første levende organisme i havet. Fra dem nedstammer vi alle. Havet er grundlæggende for livet, men hvordan står det til med livet i havet i dag? Ikke så godt. Derfor har FN har sat beskyttelsen af livet i havet som et af de 17 Verdensmål.
Søndag d. 29. september bliver en særlig gudstjeneste i Jerusalemskirken. Vi får besøg af marinbiolog Rune Frederiksen der vil fortælle os om livet i havet, som det ser ud i disse år. Anledningen til besøget er at vi vil sætte fokus på skabelsen. Vi vil forstå mere af, hvordan vore handlinger påvirker skabelsen og vi vil reflektere over, hvad vores tro siger til os omkring skabelsen, især når det gælder havet omkring Danmark.
Tag en ven med i kirke denne særlige søndag.
|