Jerusalemskirken - med hjerte, hoved og hænder
Se nyhedsbrevet i browser
Kirke med hjerte, hoved og hænder
Nyhedsbrev februar 2025

Metodistkirkens centralkonference afholdes i København

I dagene mellem d. 2. og d. 6. april mødes representanter fra Norge, Finland, Letland, Litauen og Ukraine i København for bl.a. at vælge ny biskop, tilpasse kirkeordningen til vore forhold og modtage rapporter om de seneste 8 års arbejde i området. Alle metodister indbydes til at følge med i denne spændende konference.
 
Man kan for det første deltage som gæst ved forhandlingerne. Man kan man vælge mellem at blot være til stede, men ikke deltage i måltider og kaffe og ikke have noget hotelværelse, det koster ikke noget og kræver ingen tilmelding, eller man kan tilmelde sig som gæst med måltider, det koster 280 Euro. (ca. 2100 kr.).  Tilmelding foregår via centralkonferencens hjemmeside https://www.umc-ne.org/ Forhandlingerne foregår på hotel Capinn Apartments, Arne Jacobsens Alle 4, 2300 København.
 
Man kan for det andet også følge med i konferencens forhandlinger via live streaming på centralkonferencens hjemmeside. (Se ovenfor).
 
Endelig så er der fire festlige anledninger i Jerusalemskirken som alle kan deltage i. 
 
Onsdag d. 2/4 kl. 19.30 - Åbningsgudstjeneste
Prædikant: biskop Christian Alsted. Gospelkorene Kefas og Jacobs Ladder.
 
Fredag d. 4/4 kl. 21.00 - Gospel Celebration
Prædikant: biskop Dottie Escobedo-Frank, USA.
 
Lørdag d. 5/4 kl. 20.00 - Fejring af  Christian Alsteds tjeneste
Taler og musikalske indslag.
 
Søndag d. 6/4 kl. 10.00 - Festgudstjeneste med  ny biskop
Prædikant: Den nye biskop. Reception kl. 12.00.
 
Både forhandlinger og anledningerne i Jerusalemskirken foregår på engelsk. 

Orientering om medlemsskab af Jerusalemskirken

Går du med tanker om at blive medlem af Jerusalemskirken? Ole Birch indbyder til en uformel samtale efter gudstjeneste og kirkefrokost søndag d. 16. februar. Tilmelding seneste d. 9. februar til ole.birch@metodistkirken.dk

Gudstjenester i februar

Søndag d. 2. kl. 11.00
Tekster: Jer. 1, 4-10 & Luk. 4, 21-30.
Prædikant: Ole Birch
Musik: Lovsangsbandet
 
Søndag d. 9. kl. 10.00
Familiegudstjeneste
Daniel Steinvig
 
Søndag d. 16. kl. 11.00
Tekster: Jer. 17, 5-1+ & Luk. 6, 17-26.
Prædikant: Daniel Steinvig
Musik: Flemming Friis.
Indsamling til præsteløn i Baltikum
Mandag d. 17. kl. 17.30
Taizé og suppe
 
Søndag d. 23. kl. 11.00
Tekster: 1. Mos. 45, 3-11, 15 & Luk. 6, 27-38.
Prædikant: Jørgen Thaarup
Musik: Lovsangsbandet
 
Søndag d. 2/3. kl. 10.00
Fastelavn
Familiegudstjeneste
Daniel Steinvig

Vi har brug for hjælp

I forbindelse med centralkonferencen d. 2. til 6. april er der brug for frivillige til forskellige opgaver.
 
Kirsten Fredsby leder efter kirkeværter til onsdag d. 2. kl. 19.30, fredag d. 4. kl. 21.00, lørdag d. 5. kl. 20.00 og søndag d. 6. kl. 10.00.
 
Cecilia Bræstrup skal bruge køkkenhjælpere til onsdag d. 2. kl. 18.00 og fredag d. 4. kl. 20.00.
 
Michael W. Pedersen skal bruge køkkenhjælpere søndag kl. 10.00 - 15.00 til forberedelse af og oprydning efter, reception.
 
Andreas V. Olsen skal bruge en stærk hjælper til onsdag fra 15-18 og igen lørdag fra 17-19.
 
Hvis du kan give en hånd med så ring eller skriv til 28866444/ole.birch@metodistkirken.

Menighedsnyt

Mærkedage
Karin Nyberg, Lykkevej 5, Tibirke Sand, 3300 Frederiksværk, fylder 18. februar 80 år.
Hjertelig tillykke
 

Taizé og suppe

Mandag d. 17. februar kl. 17.30.