December i Jerusalemskirken: Som et håb i vilden sky ...

 

Sådan synger Lars Lilholt. Og det er rigtigt, Betlehem gir efterklang. Julens enkle historie om den unge højgravide pige, som sammen med sin forlovede kommer til landsbyen. De søgte et sted at overnatte, hvor hun kunne føde barnet. Og om de fattige hyrder på marken, som pludselig var omgivet af lys og englesang, og som de først fik de gode nyheder om, at barnet Jesus var født. Verdens frelser. 

 

Vi fejrer det hvert år med samme glæde, entusiasme og til tider ligefrem eftertanke. 

 

 

Og håbet Lilholt synger om, trænger vi til, troen på at verden blev ny fordi drengen, Guds søn Jesus blev født. Et lille uanseeligt men stædigt og vedholdende håb, som ikke lader sig kvæle af alverdens vold, krige og magtsyge ledere. 

 

Lilholt slutter med verset:

 

 

Og det er sandt. Vi mennesker kan meget, men vores egen frygt, stolthed og ondskab kan vi ikke for alvor selv kontrollere. Vi har brug for hjælp fra en betingelsesløs kærlighed, som vi ikke finder i os selv. Det er kun Ham, som kan elske mure ned, så Bethlehem, så Ukraine, så verden kan få fred.  

 

Glædelig Jul!

 

Christian Alsted, præst i Jerusalemskirken

 

 

 

 

Prædikant: Virginia Hønnicke

 

Ved børne- og ungemedarbejder Daniel Steinvig

 

Prædikant: Christian Alsted 

Musik: Lovsangsbandet

 

 

 

 

Første koncert står Revelation tirsdag den 9. december klokken 19. Billetterne koster 110 kroner stykket, og de kan købes i døren.

 

Anden mulighed for at synge dig i julestemning er onsdag den 17. december, når Kefas og Jacob's Ladder slår pjalterne sammen. Her kan billetterne også købes i døren, og de koster 80 kroner. 

 

 

Jerusalemskirken var fyldt, da et veloplagt og swingende KEFAS fejrede sit 50-års jubilæum. Det blev en festlig, rørende og varm dag, hvor glæden og taknemmeligheden strømmede frit.

 

Danmarks første gospelkor, KEFAS, blev startet i 1975 af Peter Steinvig sammen med en gruppe unge i Bethaniakirken, Metodistkirken på Nørrebro. Inspireret af norske og svenske kor – og ikke mindst den sorte amerikanske gospel med navne som Andrae Crouch og Edwin Hawkins – blev KEFAS hurtigt noget særligt. 

 

Jeg hørte dem første gang i 1977 – langt hår, islændere, afghanerpelse og en gammel kassevogn fuld af gear. De spillede højt, meget højt! Men de spillede også med hjerte og sjæl.

 

Gennem årene voksede gospelmusikken i KEFAS. Peter rejste til USA, deltog i Gospel Music Workshop of America, og bragte ny inspiration og internationale kontakter hjem. I 1991 kom gennembruddet med den første gospel-festival i Karlslunde Strandkirke – og året efter med Copenhagen Gospel Festival, her i Jerusalemskirken.

 

Dengang fandtes der kun tre gospelkor i Danmark. I dag er der flere hundrede – og KEFAS var med til at starte hele bevægelsen. De bragte amerikanske og engelske gospelkunstnere til Danmark, og musikken – og budskabet om Jesus – fik dybe rødder her. 

 

KEFAS har sunget med nogle af de største navne – Andrae Crouch, Edwin Hawkins, Jessy Dixon, Richard Smallwood og mange flere. Men de største aftryk kom ofte fra venner og dirigenter, som blev en del af korets liv, Gerome Bell, Duanne Kennedy, Gerald Smith, Ruth Waldron, Priscilla Jones, Junior Robinson Kerry Smith, Solomon Facey.

 

Gennem årene har mange dirigenter sat deres præg – fra Peter Steinvig til Albert Campos, Wendy Evans, Helene Dahl, Clas Wegner og de seneste 17 år Jacob Asmussen, med Nikolaj Tuxen ved klaveret. Det var en helt speciel glæde, at Peter Steinvig trods sygdom, var istand til at overvære koncerten sammen med sin familie. 

 

Der er en helt særlig KEFAS-ånd – en atmosfære af kærlighed, tro og fællesskab. Jeg har fulgt koret tæt i mange år, og den varme og ægte tro har altid været til stede. Musikken og budskabet hænger sammen – og KEFAS lever det ud.

 

Peter Steinvig satte standarden, og koret har holdt den gennem alle op- og nedture. Efter 50 år står KEFAS stadig stærkt – fuld af glæde, tro og håb.I Jerusalemskirken er vi glade og taknemmelige over alt det KEFAS har betydet og betyder i Metodistkirken og for udbredelsen af gospelmusikken i hele landet.

 

Tak til alle sangere, dirigenter og venner gennem årene – og til jer, der kom og fejrede med.To God be the glory – blessed be the Rock!