Jerusalemskirken - med hjerte, hoved og hænder
Se nyhedsbrevet i browser
 
 

Maj 2026

 
Kender du sangen “Må din vej gå dig i møde”? Den er bare dejlig. Den sidste strofe i sangen, får en særlig klang, når vi i maj måned koncentrer os om Jesus’ sidste ord inden Kristi himmelfart og pinse: “indtil vi ses igen, må Gud holde dig i sin hånd.” Det er ikke blot en smuk afskedshilsen; det er et trosudsagn.
 
Jesus forlader sine disciple, og alligevel er det ikke en afsked præget af tomhed. Tværtimod rummer den et løfte: Gud slipper ikke sit greb om os. Disciplene står tilbage og ser mod himlen, måske med både undren og uro i hjertet. Hvad nu? Hvordan lever man videre uden den, man har fulgt så tæt?
 
At være holdt i Guds hånd er ikke et løfte om et liv uden tab eller tvivl. Disciplene kendte begge dele. Men det er et løfte om nærvær midt i fraværet. Jesus forlader ikke verden for at vende den ryggen, men for at være nær på en ny måde – ved sin Ånd - i alt, hvad vi møder, og alle de veje, vi går. Så vi sendes ud i foråret, ligesom disciplene, med løftet i ryggen: At uanset hvor vejen fører os hen, er vi båret. Ikke af vores egen styrke, men af Guds hånd, der aldrig giver slip.
 
Louise Aaen, præst ved Jerusalemskirken
 
 
 
PåskeTour holdet som kørte Danmark tyndt på cykel og besøgte menighederne i Odense, Vejle, Århus og København blev en stor succes. Holdet siger TAK for samarbejdet, det varme fællesskab, andagter og "husly" ude i menighederne! Vi har i fællesskab indsamlet 17.370 kr. til projektet "Lighthouse for Generations" i Ukraine. 
 
 
 
 
 
Årets fineste konfirmander blev overhørt 26. april. Tillykke til Nikolaj Bech og Victoria Matthiesen
 
 
Fødselsdag
 
Grethe Lis Nielsen, Edisonsvej 5, Frb C., fylder 80 år den 14. Maj.
 
Menigheden ønsker hjerteligt tillykke
 
 
 

Gudstjenester i maj

 Søndag 3. maj kl. 10.00  
 
Taler: Louise Aaen
Musik: Flemming Friis  
 
Søndag 10. maj kl. 10:00  
 
Taler: Virginia Hønnicke
Musik: Bastian Just Johansen  
 
Søndag 17. maj – Ingen gudstjeneste pga. Metodistkirkens landsmøde  
 
Hvis ikke du er med på landsmøde på Lægården i Holstebro, så besøg en af Københavns andre kirker eller tag til gudstjeneste i Jerusalemskirkens Internationale menighed kl. 14.00   
 
Søndag d. 24. maj kl. 10.00 – Familiegudstjeneste og medlemsoptagelse  
 
Det er pinse og årsdag for John Wesleys hjertevarme oplevelse, som blev startskud til metodismen i 1738. Kom og hør mere om hvad det går ud på og vær med til medlemsoptagelse og meget mere. Ved en familiegudstjeneste kan du forvente at træde ind et varmt trosfællesskab for alle aldre, fortælleteater, kreative aktiviteter og til sidst en dejlig brunch.  
 
Leder: Daniel Steinvig
Musik: Andreas Morsbøl & band  
 
Søndag d. 31. maj kl. 10.00  

Taler: Louise Aaen
Musik: Flemming Friis
 
 
 

Læg mærke til:

 
NY KIRKE - Et nyt udviklings- og ledertræningsprogram
 
Gud er i gang med at gøre noget nyt blandt unge voksne, Mange steder opsøger unge kirkerne på eget initiativ. Det sker i hele Europa. Nogle kalder det ligefrem en stille vækkelse. Vi kan konstatere, at den åndelige åbenhed er stor, særlig blandt unge. Derfor har kirken behov for ledere, som kan hjælpe andre ind i troen og bygge fællesskaber med dem. Vi tror, at Gud stadig kalder unge mennesker. Ikke kun til at tro, men til at tage ansvar. Derfor starter Metodistkirken i Danmark og Norge NYKIRKE - et udviklingsprogram for unge missionale ledere.
 
NY KIRKE er for dig der længes efter mere... længes efter at leve tættere med Jesus...længes efter at være kirke på nye måder med nye mennesker mennesker...har en fornemmelse af at Gud prikker til dig. Og for dig der vil gøre noget ved det...
 
NY KIRKE er et étårigt forløb for unge voksne (18-35 år) i Metodistkirken i Danmark og Norge, der har lyst til tjeneste, ledelse og mission, og som ønsker at udvikle sig åndeligt og praktisk med tydelig forankring i vores metodistiske rødder.
 
NY KIRKE er et stærkt fællesskab på weekend og i online smågrupper, kompetent undervisning, vigtige bøger, og besøg i nye trosfællesskaber i Norden og i Europa.
NY KIRKE er en enestående mulighed for at møde og lære af erfarne ledere fra Norden og Europa, der underviser med afsæt i det, de selv står midt i og brænder for.
 
På NY KIRKE kan du forvente et år, der giver ny energi til din tro, hjælper dig med at se klarere, hvad Gud kalder dig til og giver dig konkrete redskaber til at vokse som leder. Vi forventer, at du engagerer dig, prioriterer tiden og går åbent og aktivt ind i fællesskabet.
 
Det er Christian Alsted vores tidligere biskop, som er leder for projektet.
 
DU KAN LÆSE MEGET MERE PÅ WWW.NYKIRKE.ORG
 
 
 
 
Tilmeldingen er åben til Metodistkirkens landsmøde 14.-17. maj Der bliver fest på idrætsefterskolen Lægården i Holstebro, når metodisterne indtager skolen i Kristi Himmelfartsferien. Kom med som gæst og snus til det hele. Der arrangeres også ungdomslejr og overskriften er ”et spørgsmål om glæde” Læs mere på metodistkirken.dk
 
 
 
Giv en pengegave til kvinder i Congo
 
Årets missionsprojekt i Jerusalemskirken går til opstart af et mikrolånsprojekt i Mulungwishi, Congo, ledt af Metodistkirkens Råd for International tjeneste, i samarbejde med den lokale Metodistkirke.
 
Vores mål er 28.000 kr. Dvs. nok til at støtte 20 kvinder.
 
Vi er drevet af en overbevisning om, at vi ikke kun er kirke for os selv, men har et ansvar for verden omkring os. 
 
Projektet går ud på hjælp til selvhjælp. En gruppe kvinder vil modtage en basal undervisning i at drive en forretning. Kvinderne foreslår dernæst selv et indtægtsskabende projekt, fx ved at handle, bage og sælge, sy eller strikke og lignende. Efter godkendelse vil de modtage en kredit i størrelsesorden 150 til 200 $ som startkapital. Kvinderne vil mødes ugentligt for at fortælle hinanden om deres forretning og for at motivere hinanden og lære af hinandens erfaringer. Kvinderne tilbagebetaler lidt efter lidt startkapitalen, for at kunne give den videre til nye kvinder. 
 
 
 
Miracle sunday 3. maj - Indsamling til teologisk uddannelse
 
Over hele verden samler United Methodist Church ind til teologisk uddannelse. I Danmark nyder vi det privilegium at have gratis uddannelse og SU, men sådan er virkeligheden ikke i andre lande i Europa, Afrika, Filippinerne og USA. Derfor vil vi støtte indsamlingen på Mirakelsøndag. Giv din gave, mærket ”mirakel søndag” til menighedens mobilepay 50549
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Det sker i maj

Arbejdsdag – lørdag 2. maj kl. 9-14 Kom og bak op, når vi gør forårsrent og foretager forbedringer på vores kirkehjem. Vi starter med morgenmad og så giver vi den ellers gas i et meningsfuldt arbejdsfællesskab. Tilmelding til Peter Johansen tlf: 24812574
 
Gloria – Et fællesskab for unge Metodistkirkens Unge mødes hver 2. uge om onsdagen på 5. sal. Indgang gennem gården på bagsiden af kirken. Tag fat i Daniel Steinvig for at høre mere.    
 
MSA Frivillig fest - 6. maj MSA vil gerne invitere alle jer skønne frivillige til mad og fællesskab, for at sige tak for jeres kæmpe indsats gennem vintersæsonen. Shhh, hemmeligt indtil selve dagen: Vi vil også markere, at Klaus Hønnicke har 10-års jubilæum som generalsekretær for MSA.  - Husk tilmelding til Virginia Hønnicke på sms 6056 5282
 
Bibelformiddag – tirsdag 12. maj kl. 10-12 Vi åbner verdens vigtigste bog sammen og taler om det, vi læser. Bliver det en succes, mødes vi efterfølgende første tirsdag i hver måned. Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig. Leder: Louise Aaen. Mødested:  præstekontoret (Rigensgade 21a st. tv).
 
Familiespejder - Søndag 24. maj kl. 12-15  Tag med i skoven efter familiegudstjenesten. Der er rig mulighed for bevægelse, frisk luft og godt fællesskab for alle aldre. Mødested: I gården udenfor kirken.
 
 
 
Bliv spejder - kobenhavnspejder.dk
 
Syng med i et gospel kor - Kefas - kefas.dk & Revelation - rgospel.dk
 
Bliv del af en smågruppe - Læs mere på jerusalemskirken.dk
 
MSA / Metodistkirkens Sociale arbejde – centralmissionen.dk